NatureGrassCookies

For at forbedre brugeroplevelsen på vores website vil vi gerne registrere oplysninger om dig ved hjælp af egne cookies samt cookies fra tredjeparter. Med cookies understøtter vi forskellige formål på hjemmesiden: Funktionalitet, statistik og markedsføring. Ved at trykke "Accepter alle" giver du samtykke til alle disse formål. Du kan også vælge at tilkendegive, hvilke formål du vil give samtykke til, ved at benytte knapperne ud for formålet, og trykke "Accepter valgte". Du kan læse mere om cookies i vores generelle afsnit om cookiepolitik.

Spiselige blomster i mad

Smukke og farvestrålende blomster pynter i dine vaser, men også i din madlavning. Spiselige blomster bidrager både til det visuelle såvel som til smagsoplevelsen. Du kan bruge spiselige blomster til alt lige fra salater til kager. 


05. april 2022.


Du har sikkert allerede set flere, der bruger det farverige blomsterflor til at løfte det visuelle udtryk. Skab wauw-effekt med spiselige blomster, som kan pynte på selv den kedeligste kage. 

Men vidste du, at der også findes flere velsmagende blomster, der kan give ekstra krydderi? Spiselige blomster bør nemlig ikke kun være spændende for dig for farvernes skyld. Gå på opdagelse i de fine smage – uanset om du er til de bitre, syrlige eller aromatiske noter.

Spiselige blomster til kager og salater

Blomster i mad er ikke en ny opfindelse. Der har i mange tider været tradition for at bruge blomster på lige fod med grøntsager og krydderurter i Østen. I de seneste år er danskerne også kommet med på den populære trend – og nu hitter spiselige blomster i høj grad også herhjemme.

Vi bruger alle vores sanser, når vi spiser. Så lad et spiseligt blomsterhav give farve til maden, nye smagsoplevelser og velduftende salater. Flere blomster indeholder også gode antioxidanter, mineraler og vitaminer.

Blomster kan drysses over hvad som helst: Salater, kager, supper, grøntsagsretter eller kølige sommerdrinks. Du kan også pifte frikadellefarsen, kryddersmørret eller sorbeten op.

Det er vigtigt at huske, at ikke alle blomster og planter i den danske natur er spiselige. Hvis du er i tvivl, kan du altid tjekke Fødevarestyrelsens planteliste.
 

Hvor kan man købe spiselige blomster?

Spiselige blomster kan plukkes i naturen, eller du kan dyrke dem selv i din have. Hvis du dyrker dem selv, kan du sikre, at du undgår sprøjtemidler og andre skadelige stoffer. Find frø til dine spiselige blomster hos NatureGrass.
DSV Spiselig Blanding, 100 gr.
39,00 DKKInkl. moms
DSV Spiselig Blanding er en blomsterblanding med både et- og flerårige blomster. Blandingen indeholder Blå Hør, Boghvede, Morgenfrue, Gul Okseøje, Hjulkrone, Cikorie, Purløg, Natviol, Bibernelle, Rød Kløver, Nigella, Kornblomst, Løgkarse og Tagetes.

Når du skal bruge dine spiselige blomster, anbefaler vi, at du plukker blomsterne, mens de stadig er spæde, og når duggen er fordampet. På den måde bevarer du mest mulig sprødhed samt lækre smags- og duftstoffer.





 

Spiselige blomster i haven

Der kræver heldigvis ikke en stor køkkenhave at dyrke spiselige blomster selv. Du kan også nemt få succes med spiselige blomster i altankasser eller krukker på terrassen.

Så dine spiselige blomster i foråret og høst farvestrålende pynt til kager og salater i sommermånederne. 

Går du i stedet på jagt efter spiselige blomster i den vilde natur, kan du sagtens have heldet med dig. Eksempelvis skovsyre, kornblomster, strandkarse og hyldeblomster vokser frit og vildt i Danmark.

Vær ekstra opmærksom, hvis du plukker spiselige planter i naturen. Gå efter usprøjtede områder, og kom ikke for tæt på veje. Det kan øge risikoen for, at planterne har været udsat for giftstoffer.

Tørrede spiselige blomster

Drømmer du også om at bruge spiselige blomster til at pynte dine kager i de kolde og triste vintermåneder? Så er det faktiske en mulighed, selvom det ikke længere er sæson for blomster i haven. Du skal bare forberede dig. Pluk spiselige blomster i sommermånederne og tør dem. De tørrede udgaver kan gemems hele vinteren – hvis de da holder så længe. 

Rigtig mange blomstersorter holder rigtig fint på farven og smagen, så du kan pynte kager eller varme vinterdrikke.




*Bemærk at selve planten/stænglen ikke er spiselig. Det er blomsten man kan bruge oven på desserter eller som pynt i salat.