Forside › Guides fra haveeksperten › Vælg blomster til din eng

Hvilken blomsterblanding skal jeg vælge?

De vilde blomsterenge bliver hvert år mere og mere populære – og det kan vi virkelig godt forstå! Derfor vil vi også gerne hjælpe dig med at få den flotteste blomstereng, som det er muligt.

07. august 2020.
Hvis dit blomsterprojekt blot handler om at skabe noget smukt at se på, skal du blot gå efter de sorter, som du synes er flotte.
Vil du gerne hertil også gerne have, at din blomstereng kan gøre nytte? Så kan du overveje en hjorte- eller fuglevildtblanding. Så får du blomster- og græssorter, som de er vilde med.

Du kan også overveje, om din blomstereng skal være et længerevarende projekt. Så kan du nemlig kigge på både etårige og flerårige blomsterblandinger.

Skal jeg vælge en etårig eller flerårig blomsterblanding?

Når du skal i gang med din blomstereng har du to muligheder. Du kan vælge etårige sorter, som kun vokser op og blomster i den igangværende sæson – eller du kan forlænge projektet med flerårige sorter som kommer igen. Du kan også nemt kombinerer de to.

Lad os lige se lidt på forskellen:

Etårige blomsterblandinger

Et godt valg til din etårige blomstereng kan være de populære Halvhøj Sommerblomster eller vores NatureGrass Blomsterblanding.

De skal begge sås i det tidlige forår og frem til juni. Du kan så begge blandinger, så snart der ikke er frost længere. Sår du tidligt, får du også glæde af dine blomster tidligere. Sår du senere, vil de pynte langt ind i efteråret – afhængigt af vejret naturligvis.

Flerårige blomsterblandinger

Med vores DSV Vildengblanding, Margueritblanding, Blomstereng eller Blomstermarksblanding får du en flot blomstereng flere sæsoner i træk.

De flerårige blomsterblandinger kan både sås i det tidlige forår eller i sensommeren. Når du sår i foråret første år, vil du kunne nyde blomsterne i sensommeren og sæsonerne fremover. Lad endelig de visne blomster stå så længe som muligt. På den måde sikre du, at de har smidt alle frø til næste blomstring.

Oplever du, at din blomstereng ser lidt tynd ud i sensommeren første år, har du nu chancen for at efterså med samme blanding.

Hvordan skal jorden forberedes til en blomstereng?

Jorden og dine forberedelser er fundamentet for en flot blomstereng. Så selvom det måske ikke er det mest inspirerende arbejde, er det enormt vigtigt. Oftest er jorden nemlig allerede fyldt med frø fra andre planter, især græs og ukrudt.

Har du valgt, at en del af din græsplæne skal laves om til en smuk blomstereng? Så kan du med fordel allerede starte projektet om vinteren eller i det meget tidlige forår. Grav græstørven af eller vend den meget omhyggeligt for at ”nulstille” overfladen.

Er din jord leret eller fedtet, når den er våd? Så kan du med fordel blande lidt sand eller grus i for at give bedre dræn.

Til sidst skal du blot lette jorden med et par rivninger - og naturligvis fjerne sten eller andre plante, altså ukrudt og lignende. Husk, at få rødderne med.

Hvordan sår jeg mine blomsterfrø?

Nu er din jord klar til at tage imod blomsterfrøene. Du sår blomsterblandingerne lettest ved at blande alle dine frø med tørt sand. Forholdet skal være 1:1. Sand er ofte gratis i modsætning til egentlig ”frøfyld” som nogle benytter sig af.

Drys først halvdelen af din frø-sand-blanding i forholdsvis lige baner over arealet. Herefter går du vinkelret med anden halvdel af blandingen.

Når frø og sand er strøet ud, skal du rive let.

Sår du i det tidligere forår eller efteråret, vil der normalt komme nok nedbør til at sikre etableringen, men er det en tør periode, kan du hjælpe din blomstereng lidt på vej med vanding. Vi anbefaler minimum 25 mm (25 ltr/kvm) pr. gang.

Foto: Urban Garden Company

Må der være ukrudt i min blomstereng?

Vi anbefaler, at du tager kampen op mod ukrudtet, når din blomstereng er sået. Der er ingen grund til at give frøene unødig konkurrence om vand og næringsstoffer i jorden. Samtidig vil den få et renere udtryk, når den blomstrer.

Og der er kun én måde at bekæmpe ukrudt i din blomstereng. Det skal trækkes op med rod.

Det kan godt betale sig at bruge noget tid på det. Nogle arter kan nemlig tage overhånd. Det ser vi især med græs, tidsler, gråbynke, hvidmelet gåsefod og hyrdetaske – bare for at nævne nogle få.