GUIDE: Sådan laver du evighedsbuketterSelvom friske blomster er noget af det fineste, du kan pynte dit hjem med, er glæden desværre også ofte kort. Heldigvis har blomstermoden nu givet os evighedsbuketterne med tørrede blomster.19. november 2020.Tørrede blomster er i de seneste år blevet mere og mere populære. Under navnet evighedsbuketter pryder de tørrede blomster mange hjem som et både smukt, trendy og bæredygtigt alternativ til friske buketter med begrænset levetid. Med en evighedsbuket behøver du ikke købe nye blomster hver uge. De kan holde lige så længe, som du vil have dem stående. Evighedsbuketter er altså både gode for klimaet og for din pengepung. Sådan tørrer du blomsterDe bedste blomster til tørring er dem, som allerede har et lavt væskeindhold. Et godt eksempel er lavendel. Disse blomster kan du faktisk blot placere og tørre i en vase. Giv dem evt. en smule vand i bunden, så de holder formen længere.Når din buket er helt tør, klipper du enderne, som har våret våde, af – Husk derfor at starte med lidt for lange stilke, når du tørrer blomster. Nu er din evighedsbuket klar. Ønsker du derimod at tørre blomster med et højt væskeindhold, er processen naturligvis lidt længere. Blomsterne skal have lidt mere tid og lidt mere hjælp til at nå et flot resultat. Med denne type blomster har du to muligheder – tør buketten samlet eller skil den ad. Vi anbefaler, at du tørrer blomsterne enkeltvis eller i mindre bundter. Hæng blomsterne med hovederne nedad på en snor. Du kan binde dem fast eller fastgøre med køkkenelastikker og tøjklemmer – bare på pas at stilkene ikke knækker. Hæng dine blomster til tørre i et tørt og gerne mørkt rum. Herfra skal blomsterne blot have god tid til at tørre. Bevar farve og form på tørrede blomsterDe fleste blomster vil miste lidt farve og form, når de visner – eller tørrer. Der findes heldigvis et trick, så du kan bevare mest muligt af både farve og form.Når dine blomster begynder at visne, skal du spraye dem med hårlak eller anden klar lak. Hos mange blomsterhandlere eller planteskoler kan du købe en klar lak, som kaldes Elefanthud. Lakken danner et lag på blomsterne, som bevarer farven. Samtidig virker lakken også støttende. Det betyder, at din tørrede buket drysser mindre. Gode blomster til tørringSom nævnt har de bedste blomster til tørring lavt væskeindhold. Du kan kende dem på deres tynde stilke og ofte spinkle udseende. Blomster med stængler og større blomsterhoveder har ofte et højere væskeindhold.Blandt klassikerne til evighedsbuketter er blandt andre:
Giv din evighedsbuket nyt livTørrede blomster holder lige så længe, som du ønsker at beholde dem. Derfor kan der godt være behov for lidt fornyelse i ny og næ. Det er der heldigvis masser af muligheder for.
Så selv dine blomsterVil du i gang med at skabe smukke evighedsbuketter? Det kræver en buket friske blomster at komme fra start – og hvorfor ikke så dem selv? På den måde får du glæde af dem i længere tid. Først i haven og derefter indenfor. Se vores bedste blomsterblandinger nedenfor. |