Fra tilgroet mark til familiens blomstereng

På Tindbækgård har Zenia Maltha sået en hektar til med solsikker, sommerblomster og vildtafgrøder sammen med datteren Ellen-Sofie. Undervejs bød projektet på både ventetid, sultne krager og blomster nok til at dele ud af.
 

Af Zenia Maltha - https://www.instagram.com/zeniamaltha/ 
Frøene til projektet er leveret af NatureGrass / DSV Frø Danmark.

Bag gården ligger en hektar jord, som ingen havde rørt i fem år. Græsset stod højt, tidslerne havde bredt sig, og hver gang jeg gik forbi, tænkte jeg det samme: Der kunne blive noget godt ud af det her.

I dag er engen noget af det, jeg er allermest glad for på Tindbækgård.

Blomster og plads til dyrene

Tindbækgård har stået her siden 1852. Når man bor på et sted med så mange år bag sig, får man lyst til at give noget tilbage.

Jeg er jæger og bruger meget af min tid i naturen. Den tilgroede mark ville jeg gerne bruge til at skabe et sted for dyrene. Og gerne også et sted, hvor vi selv ville gå ud med en kop kaffe og bare kigge.

Vi valgte solsikker, sommerblomster og vildtafgrøder. Jeg ville gerne have solsikkefrø til fuglene, blomster til insekterne og føde og skjul til rådyr og fasaner. Og så bliver man simpelthen glad af at se på solsikker.

Langs læbæltet ud mod nabomarken såede vi en vildtblanding, som vi blandede med en bi- og insektblanding.

Hjælp til det tunge arbejde

Jorden var hård, tilgroet og fuld af rødder. Det var ikke noget, jeg kunne klare med en rive eller en håndholdt fræser, så vi fik hjælp af en lokal landmand til at fræse marken op. Pludselig lå der en hektar mørk, løs jord og ventede.
 

Såningen blev et fælles projekt

Såningen stod jeg selv for med en Faunamaster, og min datter, Ellen-Sofie, var med. Det var en lun forårsdag i maj, og nattefrosten var væk.

Ellen-Sofie vokser op på landet, og for mig giver det mening, at hun er med helt fra begyndelsen. Det er sjovt at så, men det bliver først rigtig stort, når man bagefter kan følge det hele vokse op og blive til noget.
 

Spirer og ubudne gæster

Efter såningen gik vi derud hver dag og kiggede efter noget grønt. Vildtblandingen var først fra start. Lidt efter begyndte solsikkerne og sommerblomsterne også at titte frem.

Det gik dog ikke helt uden drillerier. Kragerne fandt hurtigt ud af, at de små solsikkeskud var en lækkerbisken, og de kom flittigt forbi. Løsningen blev en daglig tur rundt om engen i bilen med en hel masse dyt i hornet. Det lyder måske lidt tosset, men det virkede hos os og blev en hyggelig lille rutine.

Solsikker fra august til oktober

Fra august og helt ind i oktober havde vi solsikker i blomst. De højeste blev over to meter, og på flere af dem talte jeg op til 18 hoveder på én plante.

Allerede når man nærmede sig engen, kunne man høre det summe. Vi så sommerfugle, bier og mange andre insekter mellem blomsterne. I vildtblandingen fik vi flere gange øje på rådyr, der gik og spiste i ro og mag.
 

Vi forærede solsikker til alle, vi kendte. På den måde blev marken også noget, vi kunne dele med andre.
 

En oplevelse at dele med børnene

Det vigtigste, vi tager med os, er arbejdet, før frøene kommer i jorden. Vi fik hjælp til det tunge arbejde, og det gjorde hele forskellen. Og så ville vi tænke længere end sommerens blomstring og have planter, der kunne give frø og skjul senere på året.

Når jeg står ved kanten af marken en sommeraften, og det summer, tænker jeg på mine børn. Jeg vil gerne have, at de vokser op med en forståelse af, at naturen er noget, man passer på og kan være med til at give mere plads.

Vi glæder os til endnu en sæson med solsikker og sommerblomster. Ellen-Sofie har været med fra første frø, og derfor er det lige så meget hendes eng som min.
 

Billederne er leveret af Zenia Maltha.

Frøene i Zenias projekt